BIOFOS økonomidirektør stopper

Søren Heegaard, som har spillet en nøglerolle i BIOFOS siden selskabet blev etableret, stopper som økonomidirektør ved udgangen af april. Det sker efter gensidig aftale.

Søren Heegaard har været en del af direktionen i BIOFOS siden selskabet blev etableret i 2014, og var inden da administrationschef i Spildevandscenter Avedøre, det ene af de to selskaber som blev til BIOFOS, Danmarks største spildevandsvirksomhed der renser og udvinder ressourcer fra spildevandet fra hovedstadsområdets cirka 1,2 millioner indbyggere.

”Særligt i forhold til at sikre at BIOFOS har kunnet tilpasse sig – og også påvirke – den økonomiske regulering i vandsektoren har Søren Heegaard spillet en betydelig rolle. Ikke bare for BIOFOS men for en samlet vand- og spildevandsbranche i Danmark, og det vil jeg gerne sige ham tak for,” siger bestyrelsesformand i BIOFOS Susanne Juhl.

Søren Heegaard siger:

”Jeg er stolt over, at jeg sammen med dygtige og engagerede kolleger gennem mere end et årti har været med til at sikre et bæredygtigt vandmiljø i hovedstadsområdet.”

Søren Heegaard fratræder stillingen som økonomidirektør ved udgangen af april, indtil da står han til rådighed for virksomheden. Direktionen i BIOFOS består derefter af konstitueret adm. direktør Henrik Plougmann Olsen og teknisk direktør Cicilie Senderovitz.

Portræt Søren Heegaard Hviidphotography