BIOFOS Ressourcepris

Tilbage

BIOFOS Ressourcepris 2020

Spildevandsbranchens ildsjæle blev hædret ved Dansk Vand Konference

Hos Young Water Professionals Denmark finder vandbranchens yngre medarbejdere et solidt og stærkt netværk, hvor videndeling, synlighed og udvikling er i fokus. Det har vi brug for nu og i fremtiden. BIOFOS hædrer YWPDK med Ressourceprisen for en ihærdig indsats som langt ud i fremtiden vil være med til at tiltrække og fastholde landets dygtige unge kræfter i vores branche hvor udfordringer og udvikling går hånd i hånd.

Ressourceprisen blev uddelt til Dansk Vand spildevandskonferencen onsdag den 25. november.
Igen blev Inspirationsprisen uddelt og denne gang til Inge Faldager fra Teknologisk Institut som utrætteligt har inspireret til høj faglighed og modernisering inden for afløbsteknik.

Young Water Professionals modtager BIOFOS Ressourcepris 2020

Det er den ekstraordinære indsats, der fejres med BIOFOS Ressourcepris. I år gik prisen velfortjent til Young Water Professionals Denmark.  Et netværk der løfter professionalismen og fagligheden for fremtidens for yngre medarbejdere inden for ikke mindst spildevandsbranchen” fortæller John Buur Christiansen, direktør hos BIOFOS.

At modtage BIOFOS Ressourcepris betyder virkelig meget for alle os i Young Water Professionals Denmark. Det er et kæmpe skulderklap til vores forening og en stor anerkendelse af det arbejde mange frivillige ligger i at skabe et stærkt fagligt netværk for vandbranchens dygtige talenter. Prisen har givet os alle ekstra gejst til at fortsætte det gode arbejde, hvilket er særligt vigtigt i en tid hvor vores netværk er udfordret af pandemien.”  Det fortæller Thor Danielsen fra HOFOR, Chair i YWPDK ved modtagelse af prisen på vegne af YWPDK.  

Inge Faldager fra Teknologisk Institut er med sin høje faglighed og fremsynethed indenfor afløbsteknik til stor inspiration for den voksende klimaindsats.

Inge Faldager har gennem sit virke, først som centerchef for Rørcentret været garant for kompetent faglig uddannelse af danske kloakmestre og medvirket til at den danske vandbranche har fået stor viden om afløbssystemer og deres funktion. "Inge har sat et stort aftryk på den voksende klimaindsats og inspireret til at regn i stedet for at løbe i kloakken kan være med til gøre byen grønnere ved at håndtere vandet lokalt (LAR), eksempelvis gennem samarbejdet ”Vand i Byer”, i publikationer og gennem kurser for en målgruppe der spænder lige fra teknikeren til den nysgerrige haveejer" Fortæller Morten Fjerbæk, direktør i EnviDan og medlem af BIOFOS Priskomite. Inge Faldager er en absolut værdig modtager af BIOFOS inspirationspris.

Tusind tak for dette store skulderklap. Jeg er både overrasket men også glad og taknemmelig for denne påskønnelse af det arbejde, som jeg gennem tiderne har lavet inden for det felt jeg brænder for, nemlig kloakkerne”, fortæller Inge Faldager. 

default-thumbnail

BIOFOS Ressourcepris 2020

BIOFOS Ressourcepris 2020

default-thumbnail

BIOFOS Inspirationspris 2020

BIOFOS Inspirationspris 2020

To Top