Øvrigt materiale om fremtidig placering af renseanlæg i hovedstadsområdet

Der er i 2020 gennemført en analyse af fremtidens placering af renseanlæg i hovedstadsområdet. Analysen undersøgte fem konkrete scenarier for den fremtidige placering af renseanlæg med udgangspunkt i en tidshorisont frem til 2075.

Resultatet af dette arbejde blev i december 2020 fremlagt i en rapport med anbefaling om at arbejde videre med to af de fem scenarier; Renseanlæg Lynetten nedlægges og et nyt renseanlæg etableres på Prøvestenen, og alle tre renseanlæg nedlægges, og et nyt etableres på Holmene.

Bestyrelsen besluttede i september 2021 at gennemføre en supplerende ekspertvurdering, der skulle kvalificere vurderingen af, om en flytning af Renseanlæg Lynetten er påkrævet for at sikre et velfungerende renseanlæg. Den supplerende ekspertvurdering tog udgangspunkt i en konkret vurdering af udbygningsbehovet på de forskellige dele af anlægget, og konklusionen i marts 2022 var bl.a., at der er plads nok på Renseanlæg Lynetten til at imødekomme det fremtidige kapacitetsbehov i 2075, og at der ikke er tekniske eller miljømæssige begrundelser for at flytte Renseanlæg Lynetten.

Se analyse fra 2020 med bilag.

Se supplerende ekspertvurdering med bilag.