Praktik- og lærlingeplads

I BIOFOS deltager vi aktivt i at uddanne til fremtidens arbejdsmarked. Derfor samarbejder vi med uddannelsesinstitutioner og kommuner for at styrke studerende til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Bliv lærling i BIOFOS
I øjeblikket har vi uddannelsesforløb for smede- og elektrikerlærlinge. Som lærling i BIOFOS kommer du til at arbejde på alle vores tre anlæg, hvilket giver en god indsigt i processerne for Danmarks tre største renseanlæg.

Når vi har ledige lærerpladser, vil de blive annonceret her på vores hjemmeside. Din ansøgning kan enten være en video eller en skriftlig ansøgning.

Læs om praktikpladser under videoen.

Mød Viggo – smedelærling i BIOFOS


Praktikanter
Vi tager løbende studerende i praktik. Vi tilbyder fx praktikforløb for maskinmesterstuderende, der skal skrive deres bacheloropgave. Vi lægger stor vægt på at praktikforløbet sammensættes i samarbejde med de studerende, så de får de bedste forudsætninger for at skrive deres bacheloropgave.

Vores maskinmesterpraktikanter får typisk et projekt på et af vores anlæg, Renseanlæg Lynetten eller Renseanlæg Avedøre.

Vi samarbejder også gerne med forskere eller studerende, som har lyst til at skrive større projekter eller speciale i samarbejde med vores virksomhed.

Når vi har ledige lærerpladser, vil de blive annonceret her på vores hjemmeside. Din ansøgning kan enten være en video eller en skriftlig ansøgning.

Sådan søger du praktikplads
Alle er velkomne til at søge uopfordret praktik hos BIOFOS. Hvis du søger uopfordret, skal du i din ansøgning angive et konkret projekt, du vil kunne bidrage med, hvornår du skal i praktik og praktikkens varighed. Derudover skal du vedlægge dokumentation fra dit uddannelsessted, der beskriver hvilke krav, der er til praktikopholdet.