Velkommen til BIOFOS’ årsberetning 2021

I BIOFOS skaber vi bæredygtigt vandmiljø og udvinder ressourcer til nytte og gavn for hele hovedstadsområdet. Det er med rank ryg og smil på læben, at vi ser tilbage på 2021 – igen i år sendte vi renset spildevand ud i Øresund og Køge Bugt i en kvalitet, der ligger langt over de gældende myndighedskrav. Ikke nok med det – vi producerede også dobbelt så meget energi, som vi købte. Den energi sendte vi tilbage til vores kunder i form af el, fjernvarme og biogas.

Men vi dvæler ikke længe ved succesen. Omverden stiller høje krav til vores måde at drive renseanlæg på, og der er et historisk stort politisk fokus på at passe på vores klode. Vi vil gerne gøre endnu mere for at bidrage til den grønne omstilling og sikre, at vores renseanlæg er rustet til en fremtid, hvor to faktorer i den grad kommer til at udfordre kapaciteten på vores tre renseanlæg; at der kommer mere kraftig regn, og at indbyggertallet stiger. 2021 blev således året, hvor det første projekt i vores store Udbygningsplan blev underskrevet.

BIOFOS er langt mere end spildevandsrensning. Til listen af store begivenheder i 2021 kan vi blandt andet tilføje tre; at vi bidrog til at bekæmpe corona-epidemien gennem overvågning af smitten i spildevand, at vi kunne åbne dørene for skoleelever til spritnye undervisningsforløb, og at asset management fik fodfæste hos os. Det er vores overbevisning, at nøglen til at drive et moderne renseanlæg – også i fremtiden – ligger i blandt andet asset management. Med fokus på at træffe beslutninger i fællesskab og på et oplyst grundlag trådte vi således ind i 2022.

Alt det og meget andet om året, der gik i BIOFOS, kan du se og læse om i vores årsberetning. Og så løfter vi selvfølgelig også sløret for, hvad der kommer til at fylde i vores arbejde i årene, der kommer.

God læselyst.

Susanne Juhl
bestyrelsesformand

John Buur Christiansen
administrerende direktør

Badevandskvalitet i top igen i 2021

2021 var et godt år for både fisk og vandhunde i Øresund. Vores tre renseanlæg overholdt nemlig alle krav til kvaliteten af det rensede vand, som vi udledte til havet.


Udbygningsplanen: Så er vi igang

Vi har vi igangsat vores udbygningsplan, der frem mod 2045 skal skabe holdbare løsninger for indbyggere og naturliv i hovedstadsområdet.


m3

er den mængde spildevand, vi har modtaget på vores renseanlæg i 2021

Rent vand og klar luft

Igen i år har vi leveret flotte resultater for vores kerneopgaver. Vi har renset spildevand til en flot kvalitet og kravene til rensning af røggas, mestrede vi også.

Kajakroer ved Amager Strand

Asset management er flyttet ind i BIOFOS

For at drive et moderne renseanlæg skal vi sammen tænke længere, klogere, smartere og anvende data, der giver os viden om risiko, økonomi og ydelse og meget mere.

Medarbejdere i kontrolrum

Kampen om at blive klimapositiv i 2025 fortsætter ufortrødent

Vi har sat barren højt på klimafronten – vi går benhårdt efter, at vi BIOFOS bliver klimapositiv i 2025. Sådan mener vi, at vi bedst kan støtte hovedstadens grønne omstilling.

Måling af lattergas

Mission

Vi skaber bæredygtigt vandmiljø og udvinder ressourcer
til nytte og gavn for dig og din by

Historier fra året

Klimatorium vinder BIOFOS Ressourcepris 2021

Siden 2016 har BIOFOS hædret sprudlende og engagerede fagfolk, der gør en ekstra indsats i vores branche – og i år var ingen undtagelse. Ved Dansk Vand Konferencen i november havde vi glæde af at kunne overrække BIOFOS Ressourcepris 2021 til Klimatorium. Klimatorium, der har hjemme på havnen i Lemvig, er vejviser for samarbejde om bæredygtige vand- og klimaløsninger – lokalt, nationalt og internationalt. Det innovative klimacenter er i sandhed et fyrtårn for FN's Verdensmål 17 – Partnerskab for handling. Med BIOFOS Ressourcepris følger 50.000 kr.

Overrækkelse af BIOFOS Ressourcepris af Helle Arensbak

Vi bidrager til overvågning af corona-smitte i spildevandet

Siden juli måned har vi udtaget spildevandsprøver, så SSI, Statens Serum Institut, kan følge mængden af SARS-CoV-2-virus i spildevandet. Vi kan nemlig få meget viden om smitteniveauet i det område, hvor spildevandet kommet fra. Prøverne blev taget fra to pumpestationer til Renseanlæg Avedøre og fra tre tilløb til Renseanlæg Lynetten. Formålet var at få erfaringer med overvågning ved hjælp af spildevand, og konklusionen var klar – spildevandsovervågning er et vigtigt redskab. Hos BIOFOS er vi glade for, at vi kan bidrage til at bekæmpe epidemien gennem overvågning af smitten i vores lokale oplande.

Prøvetagning til overvågning af corona-smitte

BIOFOS var vært for Spildevandsteknisk Forenings årsmøde

Vi var meget glade og stolte, da vi i september kunne åbne dørene for spildevandsentusiaster fra nær og fjern. BIOFOS var nemlig vært for Spildevandsteknisk Forenings årsmøde – et arrangement, som vi i flere år har set frem til. Vores største renseanlæg, Lynetten, satte rammen for en fantastisk dag i spildevandets tegn, som bød på masser af faglig udfoldelse. Under en næsten skyfri himmel kunne over 1.800 gæster udforske nye teknologier, komme på guidede ture på renseanlægget og besøge nogle af de 140 forskellige udstillinger.

Spildevandsteknisk Forenings årsmøde 2021

Samarbejde med Argentina

BIOFOS-medarbejdere på arbejdsrejse i efteråret til AySA, i Buenos Aires. Med sine knap 15 mio. PE er AySA den andenstørste forsyning i Sydamerika. På ”peer to peer”-niveau udarbejder vi sammen med AySA-medarbejdere forbedringsforslag og tiltag på områder som proces- og energioptimering, opstart og drift af rådnetanke, biogasproduktion mv. Strategic Sector Cooperation mellem Danmark og Argentina/København - Buenos Aires gennemføres med støtte af Udenrigsministeriet og understøtter FN's Verdensmål 17, Partnerskab for handling, som er en del af vores strategi.

BIOFOS-medarbejdere på arbejdsrejse i efteråret til AySA

Nye undervisningsforløb, nyt undervisningslokale og nedlukning

September 2021. Vi byder igen velkommen i BIOFOS’ skoletjeneste, KloakLab. De første skoleelever sætter sig til rette i det nyindrettede undervisningslokale – spændte på at teste helt nye og anderledes undervisningsforløb om spildevandsrensning og genvinding af ressourcen fosfor. 2021 var et særligt år med udvikling af nye undervisningsforløb og -formater, webinarer og få måneder med besøg af i alt 6.000 elever, indtil pandemien igen i december måned lukkede for besøg. Der er store forventninger til 2022.

Forsøg i skoletjenesten, KloakLab

Alle ressourcer skal genanvendes

Slamaske fra forbrænding af spildevandsslam indeholder blandt andet livsvigtig fosfor og forskellige metaller, og kan erstatte forbrugsstoffer i cementproduktion. For BIOFOS er det et vigtigt strategisk mål at alle spildevandets ressourcer genvindes. Derfor har vi i 2021 arbejdet med en bedre håndtering af de forskellige fraktioner fra slamforbrændingsprocessen. Arbejdet omfatter blandt andet nye siloer til opbevaring og håndtering af slamaske og restprodukter fra Renseanlæg Avedøre.

Askesilo

Nøgletal for BIOFOS 2021

Omsætning, 1.000 kr.
Bruttofortjeneste, 1.000 kr.
-
Finansielle poster, 1.000 kr.
+
Skat, 1.000 kr.
Årets resultat, 1.000 kr.
Årets investeringer, 1.000 kr.

I BIOFOS arbejder vi strategisk med syv ud af FN's 17 Verdensmål

Mål 6: Rent vand og sanitet
Mål 7: Bæredygtig energi
Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 13: Klimaindsats
Mål 14: Livet i havet
Mål 17: Partnerskab for handling

BIOFOS

BIOFOS-koncernen består af fire selskaber.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af én repræsentant fra hver af vores 15 ejerkommuner samt fire medlemmer valgt af medarbejderne.

Organisation

Her kan du se, hvordan vores organisation er bygget op.

Årsberetning 2021